skovbadning

sVØM I SKOVENS ATMOSFÆRE

Artikel og fotos: Line Beck / Natur Retur

Artikel udgivet i magasinet 'Sustain Yearly Fjerde år' maj 2020

UD AF BYEN - IND I SKOVEN

Solstrålerne smyger sig ind mellem bøgetræernes kroner og rammer en samling lysegrønne blade på en gren i bunden af træets stamme. De bliver nærmest neongrønne af det kraftige sollys, strengemønstret træder tydeligt frem og på træstammen danser et skyggebillede af grenen og bladene, idet solen og den rolige vind får dem til at svaje livligt. Skønhed. Stilhed. Ro.

Når jeg tager turen fra min bylejlighed gennem travle, støjende gader med tætte murstensbygninger og i den kontrast rammer skoven, bliver jeg altid fuldstændig overvældet af denne her skønhed skoven rummer. Utrolig mange af os er byboere nu til dags og vi løber rundt for at nå livet. Jeg er ingen undtagelse. Og selvom jeg bor i byen og er vild med dens mange muligheder, er jeg ligeså stor fan af at have naturen tæt på i min hverdag, for den giver den følelse af at tiltrængt, forløsende glædessuk af ro. Mit nervesystem giver simpelthen slip og jeg bliver mindet om, at skoven er en vigtig ressource i en bæredygtig livsførelse med mere forbundethed til den lokale natur og en forståelse for klimaets værdi.

Mange steder i verden bruges naturen som en helbredende og styrkende ressource for os mennesker, og i Japan har de i mange hundrede år vidst, at særligt skoven har en effekt på os. De har fundet en måde at bruge den på, som de kalder for skovbadning.

Skovbadning – hvad er det?

Skovbadning kommer af det japanske begreb shinrin-yoku: shinrin betyder skov og yoku betyder bad. Og nej, det har ikke noget at gøre med at bade i en skovsø. Det handler om at bade sig i skovens atmosfære og optage den gennem alle vores sanser. Lyder det lidt specielt? Så forestil dig den glædesfølelse, man kan have når man går igennem en nyudsprunget forårsskov med anemonetæpper og grønne bøgetræer overalt, eller når en solstråle strejfer dit ansigt, og du lukker øjnene og kun har fokus på at mærke, hvor godt det føles, når lyset og varmen rammer dig. For mange er det ikke så fremmed endda og det kunne være eksempler på elementer i en skovbadning.

Den japanske forsker i skovbad og skovmedicin, Dr. Qing Li, mener, at skovbadning fungerer ligesom en bro. Når vi skovbader åbnes vores sanser, og der bliver skabt en forbindelse mellem os og naturen. Udover at det bare er en dejlig følelse at høre fuglene synge eller se skoven i fuldt flor, så har ophold i skoven en enorm påvirkning på vores nervesystem. Det nervesystem, vores kroppe er udstyret med, består af to dele: det sympatiske og det parasympatiske. Det sympatiske er aktiveret, når vi er på vagt og i beredskab, så kroppen kan reagere på fare. Det parasympatiske er derimod systemet til hvile og ro og til at normalisere kroppen. Og du kan jo lige prøve at gætte engang, hvilket system der er aktivt under skovbadning? Det er naturligvis det parasympatiske og af den grund er skovbadning også et fantastisk redskab til at skabe bedring hos os, når vi er stressede og pressede, som mange desværre er i dag. Skovbadning menes bl.a. at kunne sænke blodtrykket, reducere stress, forbedre koncentrationsevnen og hukommelsen, styrke immunforsvaret og give mere energi.

MENNESKER OG TRÆER

Så hvorfor er det særligt godt for os at ”bade” i en skov? Hvad er det, skoven og træerne kan? I mine øjne er der flere grunde til, at skoven er et gavnligt sted, der både har at gøre med fysiske, psykiske og kulturelle forklaringer. Fra at have været omkring nogle af de japanske tanker bag skovbadning, får jeg lyst til at bringe én af de danske globetrottere på banen, som i den grad satte pris og ord på naturen; nemlig Troels Kløvedal. I starten af 90’erne skrev han det her stykke om træer:

”Træ er menneskenes vigtigste råstof, og vi elsker det som kildevandet […] Træet gav os ilden, varmen, huset, vi bor i. Vi bruger det til gulve, hvorpå vi husker vores børn vokse op. Det er gyngen i haven, og der er ikke noget menneske, der ikke husker et træ fra deres barndom. Det er der, vi sætter os, når vi er eftertænksomme, melankolske. At sidde og hvile under et træ, er at transcendere tiden […] Når vinteren bliver for lang, længes vi efter, at træet springer ud. Og når efteråret nærmer sig, glæder vi os over farvepragten og genkender forfaldets skønhed i os selv. Træer giver livet mening, fordi vi kan drømme imellem dem”.

Naturen, herunder skove og træer, er vidt beskrevet og brugt som symboler i litteratur, kunst, musik og religioner verden over. Vi er vant til naturen, også selvom vi ikke bor ude i den, og som Troels Kløvedal beskriver, er vi omgivet af træer i mange af livets facetter både som praktisk brug og som steder til at finde ro, mindes og drømme. Der er noget ved træer og skove, der forbinder os med tryghed og vores historie. Skoven har altid været der. Den var der, før vi blev født, og den vil være der, efter vi dør. Selvom mange mennesker i dag er byboere, er der konstant planter omkring os: vi har potteplanter i vindueskarmene, træer i baggården og nede på gadehjørnet og buske og blomster i haven. Natur er trygt og vant for os, fordi vi har stiftet bekendtskab med den altid, og i den er der desuden ikke nogen farer eller blinkende lyskryds, der skal tages stilling til. Derfor er den også et trygt rum at søge hen for at finde ro.

Med alle SanseR I SKOVEN

Når vi skovbader i naturens trygge, velkendte rum bliver alle sanser åbnet, og rent fysisk er der elementer i skoven, der forkæler vores sanser og prikker til den hvilende del af nervesystemet. I virkeligheden oplever vi det meste af tiden multisensorisk, dvs. at alle sanser er i spil på én gang, men i vestlig filosofi arbejdes med en opdeling af sanserne (syns- høre- føle, lugte- og smagssansen), og det kan også være et gavnligt redskab under en skovbadning, da det får os til at fokusere vores koncentration og være mere tilstede.

Med synet møder vi skovens farver, mønstre, former og lys. Naturen skaber sine egne mønstre, som er kendetegnet ved at være symmetriske og gentage sig selv, og den type mønstre har vist sig at virke afslappende. De ses fx i blomsternes kronblade, grankogler eller i bladenes strenge. Det er desuden kendt, at farven grøn siges at have en positiv og beroligende effekt på os. Noget der absolut ikke er beroligende, er støj, som vi fx oplever i byen og den kan ligefrem få vores blodtryk til at stige. Hvor ofte oplever du naturlig stilhed omkring dig? Er der stille, hvor du sidder nu? I skoven er der selvfølgelig ikke kun stille, men lydene, du møder der er af natur rolige og rummer ligesom ved synssansen mønstre og gentagelser, fx vindens susen og bladenes raslen. Fuglenes fløjt består også af toner, der virker afslappende for øret og din urhjerne ved, at der ikke er fare på færde, når fuglene synger sådan. Også med følesansen møder vi skovens former og mønstre. Vi kan røre ved træets ru bark, mærke skovbunden med fødderne eller stikke hænderne i en rislende bæk. I skoven er der også et væld af dufte fra træer, planter og jord og japansk forskning har vist, at træer afgiver gavnlige duftstoffer, som er gode for vores helbred. Et vigtigt element i skovbadning er vejrtrækningen, både pga. de gavnlige stoffer, man indånder, men også fordi et bevidst roligt åndedræt, hvor du trækker den friske luft dybt ind i lungerne, virker afslappende.

TRIN for TRIN SKOVBADNING

Find enten et rart, uforstyrret sted i skoven, hvor du kan sidde godt eller gå en rute i langsomt tempo med gode stop undervejs til stille fordybelse. Sørg for at have en behagelig temperatur. Bad i skovens atmosfære ved at bruge alle dine sanser:

Se på skovens farvenuancer, sollyset der stråler igennem træerne. Læg mærke til former, mønstre og symmetri.
Rør ved skoven med hænder eller fødder. Mærk fx træets bark, den bløde skovbund eller en grankogles struktur.
Duft til skovens lugte af planter og jord og indånd den friske luft. Træk vejret dybt.
Lyt til skovens lyde af fuglefløjt, vinden, der får bladene til at rasle eller de knitrende lyde fra skovbunden, når du går igennem den. Luk evt. øjnene.
Mærk hele skovens atmosfære, fordyb dig i den og nyd den så meget, du kan. Måske mærker du en afslappethed i kroppen, en lykkefølelse, en større ro i tankerne end før.

EKSTRA TIPS TIL en udvidet SKOVBADNING

Jeg kan godt lide at inddrage ekstra elementer i den klassiske sanselige skovbadning, som kan gøre vores sanser ekstra fokuserede eller få os til at tænke over dybdelag af betydninger fra naturen.

Medbring skønlitteratur, som beskriver og omhandler naturen. Det kan gøre dig mere fokuseret på at opleve skovens detaljer og i stand til at se betydninger og fortolkninger af naturen, du ellers ikke ville have opdaget.
Tænk over, hvad de enkelte dufte, lyde, farver eller atmosfæren minder dig om? Vores sanser er vilde instrumenter til at aktivere vores minder og pludselig kan det være du kommer i tanker om dit barndomsklatretræ eller en oplevelse, du har haft med dine nære relationer.
Tag tegne- eller skriveredskaber med dig og vælg et element i skoven, du gerne vil have ned på papir. Tag dig rigtig god tid og fordyb dig i at få detaljer med. Når du kommer hjem, kan tegningen eller ordene minde dig om den atmosfære, du oplevede i skoven og måske kan du genkalde den behagelige, rolige følelse.

Artikel og fotos: Line Beck / Natur Retur 2020

Artikel også udgivet i magasinet 'Sustain Yearly Fjerde år' maj 2020 af Sustain Daily